Ryvangsbanen er en "digitalstyret" modelbane efter Märklins Digitalsystem. Den væsentligste forskel på en konventionel modelbane og en digitalbane er, at der er konstant strømspænding på skinnerne i digitalsystemet. Der er derfor indbygget en adressedecoder i hvert lokomotiv, således at et lokomotiv kun modtager kørestrøm fra skinnerne, når lokomotivet er "kaldt op" fra en Control-80 pult. Herved er der skabt mulighed for individuel styring af alle lokomotiver - også selvom de befinder sig i samme skinneafsnit. Endvidere er der mulighed for konstant lys i togvogne og lokomotiver - også selvom de holder stille (dog ikke hvis vognens eller lokomotivets strømaftager befinder sig i strømløst skinneafsnit - f eks i et midterskinne-isoleret skinnestykke foran et stopsignal).

Med sporskifte- og signaldecodere placeret spredt rundt på anlægget i nærheden af grupper af sporskifter og signaler er det muligt at undgå, at trække lange ledninger fra alle skifter og signaler til betjeningspulten. Skifter og signaler forbindes til nærmeste decoder. Der kan tilsluttes 4 stk sporskifter og/eller signaler til hver decoder. Decoderne er indbyrdes forbundet med hinanden med en enkelt (topolet) ringledning.

Med et forbindelses-interface kan der skabes forbindelse mellem en computer og digitalanlægget og der er derfor så at sige uanede muligheder for at lade computeren overtage en væsentlig del af kontrollen med trafikafviklingen.

Anlægget er opbygget af Ole Bjørn Nielsen i et 4,5 x 6,5 m stort kælderrum i 1980'erne og 1990'erne, og det var i sin spæde barndom formentlig Danmarks første computerstyrede modelbaneanlæg.

Opbygningen er søgt udført således, at det senere forholdsvis enkelt kan nedtages og genopføres andetsteds.

Anlægget er opbygget som et dansk statsbaneanlæg med to mellemstore stationer (Silkekøbing og Ringborg), der er forbundet med hinanden på en måde, der giver ret lange kørestrækninger mellem stationerne. Stationernes udformning er "opdigtet" og har ingen forbilleder i virkeligheden, men det er tilstræbt at muliggøre flest mulige rangerbevægelser inden for stationsområderne, således at lok og vogne kan flyttes fra et hvilke som helst sted til et andet.

Signalsystemet og materiellet er hovedsaglig tidsfæstet til perioden umiddelbart efter 1972, hvor DSB påbegyndte sit nye design. Ved valg af denne periode er det tidsmæssigt korrekt at køre med materiel og lok såveI i den "gamle" brune bemaling med vingehjul og kongekrone som i det nye rød/sorte design med hvid "DSB"-påskrift. Endvidere kan togfremføring ske både med damp- og med diesellokomotiver. Kritiske kenderøjne kan dog nok finde et og andet på banen, som ikke står for en nærmere efterprøvning. Det har bygmesteren valgt at se stort på.

Da anlægget skal illudere en dansk bane, hører der hverken bjerge, lange tunneller eller tyrolerhuse med til modeIbanen.

Skinner og skinneisolationer:

Hele skinnearealet er opdelt i isolerede sektioner. Der er to forskellige former for isolerede skinneafsnit med hvert sit formål:

l) I skinneafsnit foran signaler er midterlederen (punktkontakterne, der leverer kørestrøm til lokomotivernes slæbesko) isoleret således, at skinneafsnittet er strømløst, når signalet viser STOP. Et kørende tog vil således stoppe foran et stopsignal. Når signalet skifter til KØR, kommer der automatisk igen kørestrøm til midterlederen, og toget kan genoptage kørslen. I nogle tilfælde er der yderligere indlagt et isoleret skinneafsnit foran ovennævnte skinneafsnit. Dette skinneafsnit modtager reduceret kørestrøm, når det tilhørende signal viser STOP. Herved opnås, at et tog først nedsætter hastigheden, før det standser helt.

2) På hele skinnearealet er den ene skinnestreng opdelt i isolerede afsnit. Isolationerne fremkommer ved, at de normale skinnesamlinger (lasker) er erstattet af plastiklasker. Den isolerede skinnestreng er normalt strømløs. Når et hjulsæt kommer på et skinnestrengsisoleret afsnit, bliver strømmen fra den strømførende skinne ledt til den anden skinnestreng via hjul og aksel. Fra den isolerede skinnestreng løber strømmen via en (grå eller brun) ledning videre til en af kontakterne på et Tilbagemeldingsmodul, der derved registrerer om sporafsnittet er besat eller ej.